Brabrand IF - Motion

De 4 grundregler:

 - vi kører efter færdselsreglerne
 - vi tager ansvar for os selv og andre
 - vi kommunikerer og er forudseende
 - vi er ambassadører for cykelsporten
 

Uddybende beskrivelse af sikkerhedsreglerne:

Sikkerhedsregler - 1

 - vi kører efter færdselsreglerne
 - vi kører altid med hjelm
 - vores cykler er i teknisk god stand
 

Sikkerhedsregler - 2

 - vi viser positiv adfærd over for andre trafikanter - det smitter
 - vi holder hellere tilbage end holder på vores ret - vi er de bløde
 - vi roser bilisterne, når de viser hensyn
 - vi smiler til bilisterne og siger tak for hjælpen
 - vi er ambassadører for cykelsporten
 - vi er gode eksempler
 

Sikkerhedsregler - 3

 - vi kører højst 2 og 2 så langt til højre som muligt
 - vi trækker ind til højre - omgående, når der kommer biler eller andre køretøjer
 - vi adviserer hinanden om huller og andre forhindringer på vejen
 - vi adviserer hinanden om andre cyklister og gående som vi passerer på ruten
 - vi adviserer hinanden, når vi drejer af
 - vi adviserer hinanden, når vi stopper op (f.eks. ved defekt)
 - vi adviserer hinanden, når vi ikke vil med mere og vil køre selv
 

Sikkerhedsregler - 4

 - vi passer ekstra på, når der er et dårligt udsyn ved skarpe sving
 - vi passer ekstra på før bakker og i dårligt vejr
 - vi coacher hinanden
 - vi roser og giver feedback
 - positiv kritik er godt, men vi er ikke sarte
 

Også når der går konkurrence og fart i den - sikkerheden kommer først !
 
 

Når man ligger på hjul eller i læ af hinanden, er der en vigtig, uskreven regel: Den forreste skal give tegn til dem bagved, hvis der er forhold, som de skal være særligt opmærksomme på. Det kan være ujævnheder i vejen, parkerede biler, lyskryds osv.

Alle i gruppen har et ansvar for, at signalet kommer ned gennem gruppen, så den bageste får samme signal som nummer 2 og 3.

 

Tegn blandt cykelryttere:

Forhindringer i vejbanen: Peg på stedet og råb "Kig op"

Hvis der kommer forhindring i højre side, f.eks. en parkeret bil, tager man højre hånd bag på ryggen og vinker med hånden de bagvedkørende ud mod venstre

Når den forreste strækker armen ned med spredte fingre, skal farten sættes ned

Ved lyskryds kan man pege op, så de bagvedkørende ved, at de skal kigge op

Samtidigt er det en god ide at komme med korte kommandoer, ”Kig op”, ”Højre” osv.

Råb ”Bil forfra” eller ”Bil bagfra” på smalle veje, så alle i gruppen har mulighed for at trække

ind på række. Tag hensyn til den øvrige trafik og overhold færdselsreglerne.

Overhaler du andre cykelryttere, så ring med klokken eller pift/råb til dem, så de ved, at du kommer bagfra.

 

 

 

 

 

 - Mindst en reserveslange, dækjern og pumpe
 - Mindst en fyldt drikkedunk samt forplejning
 - Sygesikringsbevis, mobiltelefon og penge
 - Hvis iPhone installere app’en 112